lørdag den 27. september 2014

1 month.

Så har jeg været her i 31 dage. Den første måned er gået så hurtigt, at jeg næsten ikke har lagt mærke til det. Dagene flyver afsted. Men har endelig mødt alle de andre udvekslingsstudenter, som det meste af det her oplæg kommer til at handle om. Men vi havde den fedeste weekend sammen. De er de mest vidunderlige mennesker jeg har mødt. Også selvom vi kun har kendt hinanden i en uge, så siger vi allerede vi er en stor familie, og snakker sammen hver dag.  Men vi er ca. 30 i alt, men vi magler dog en fra USA, men hun kommer senere da der var nogle problemer med hendes papirer. Det var lidt nederen at hun ikke kunne komme med til introcampen, men vi har endnu et møde i slutningen af oktober.
På de her to billeder ser i først mig og en af pigerne fra Canada. Vi har i alt to piger fra Canada og det her er Arianna. På det andet ser i et billede taget ret spontant af en af de mexicanske udvekslingsstudenter (Andrés), som i ser forrest i midten på billedet. Vi havde lige fået taget gruppebillede, så alle var samlet, så han skyndte sig at råbe selfie, og de fleste reagerede. 
Her ser i først et billede af mig, Andrés, Mirjam fra tyskland og Lola. Og bag ved er Rikard fra tyskland som holder sit flag op, hvor jeg og Andrés pyntet det med mexicanske penge. Andrés havde så mange med, at vi besluttede os at hæge dem på hans flag. Det tog os også kun 45 min. 
Her ser i Simon fra Tyskland og den eneste norske udvekslingsstudent Ann Louise. 

Her ser i to billeder af Rikard, ham i den grønne trøje. Hvis flag vi pyntende med penge. På det første billede er Andrés også og det er også hans hat jeg har på.  


 
Her er Noah som er fra USA. 
Jeg startede lige ud med de selfies jeg havde taget. Der blev taget mange billeder, men tager kun de bedste og vigtigste. 

"Sexy is not a nickname - its a fact" var noget en af de amerikanske udvekslingsstudenter sagde (ham i ser på billedet, Bailey hedder han). Vi kalder ham sexy fordi, vi skulle skrive et brev til os selv, som vi så ville få tilbage i slutningen af året. Han startede sit ud med at skrive "Hey sexy" og lige siden er han blevet kaldt sexy. 




Det 3 billede synes jeg er et af de bedste. Vi er alle sammen på det, men mest fordi jeg godt kunne lide hatten. Og det er det eneste gruppe billede hvor jeg har den på. 




 På dag 2, blev der lavet pizza til os efter vi havde haft en danse time. Det var en fed detalje at se dem lave pizza live. Hvor de derefter gik rundt med det, og serverede for os.
Efter vi havde spist, legede vi gemmeleg og politi og røver. Modent, I know. Men det var virkelig sjovt. Under den første leg, gemte Andrés og jeg os i et åbent klasselokale. Hvor vi så begyndte at tegne på tavlen som i kan se på billederne.




Vi fik også udleveret en T-shirt, hvor alle vores navne stod bag på. Om aften på den første dag, blev vi uddelt i hold hvor vi skulle sove hos forskellige rotary medlemmer. Nogen skulle overnatte hos udvekslingsstudenter der boede i byen, andre skulle ud til frivillige. Arianna fra Canada, Alice fra Frankrig, Giovanna fra Mexico og mig selv sov hos to læger som var medlem af Rotary. Virkelig søde mennesker btw. 
Om aften var nogen af os til en fest. Det var ikke alle der kunne komme, hvilket var lidt træls, men vi havde det mega hyggeligt alligevel. På billederne ser i mig næsten kun sammen med Arianna. Men på det første billede er i også Miguel fra Mexico og Simon fra Tyskland. Og bagerst en af de brasilianske gæster, William.  

Det var hvad jeg havde at sige omkring vores introcamp. To fantastiske dage, med nogle vidunderlige menesker. Ellers ligger jeg lige nogle billeder op, fra min hverdag her, ellers var det det indtil videre :) 















tirsdag den 9. september 2014

Day 15.

Nu har jeg været her i to uger, og det er sindsygt så hurtigt det går. Dagene bliver nærmest revet væk. Men jeg star lige oplægget med et billede af Lola og jeg. Lola er den franske udvekslingsstudent, som er i samme Rotary club som jeg. Billederne blev taget til mit første Rotary møde, efter min præsentation. Der forklarede jeg kort om min familie og Danmark, og viste en film om en dag i København. Det var ikke en særlig lang præsentation, da det hele skulle være på Portugisisk. 



Her er der nogle billeder af nogle fra min klasse, og vores klasse lokale. Skolen her er MEGET anerledes fra den danske. Lige fra undervisningen til møbler. På billedet kan i se vores pladser. Billedet er taget fra min plads i lokalet, så jeg sidder næsten forrest. Stolene sidder sammen med bordene, det er virkelig mærkeligt at sidde ved. I Danmark har man et halvt bord for sig selv, her har du ca. 12*12 cm at gøre med. Det gør det lidt besværligt for mig, da jeg er vant til meget mere plads. Men i undervisningen fatter jeg intet. Jeg kan opfange ord som flaske, bord osv. Det værste er når læreren snakker om mig eller Danmark og jeg fatter ikke et ord... Yderst frustrerende. Men der er 3-4 stykker i min klasse der snakker engelsk. I Brasilien lærer de engelsk, men det er kun dem der tager ekstra undervisning der virkelig kan snakke det. Jeg fik forklaret hvorfor, og der er fordi man før i tiden lærte fransk i Brasilien og ikke engelsk. Så derfor er det virkelig sjældent der er en voksen der snakker engelsk. Faktisk er den eneste jeg har mødt min engelsk lærer. :D 

Ellers har jeg lagt mærke til at klokken tager de meget let på. Hvis vi skal være et sted klokken 20, gør man først klar klokken 20. Så allerede nu, har jeg lært at jeg godt bare kan sætte mig ned igen når den er 19:40.
I skolen tager man også let på det. Når klokken ringer ind fra frikvarteret (hvilket ikke er en klokke, men en sirene. Jeg troede det var brandalarmen første gang), bliver man bare siddende. Så "sirenen" ringer to gange. Jeg får sådan et chok hver gang der går igang haha, også anden gang. :)
Jeg har dog en lærer, som virkelig respektere klokken. Når han lukker døren til klasselokalet, og du ikke nåede at komme ind? Så er det bare synd. Man kommer ikke ind. I dag efterlod han halvdelen af klassen ude på gangen, hvilket ikke er så godt, da de alle sammen skal op til eksamen i november... 


Her er en video, af et forsøg vi lavede i kemi. Alle naturfagene er delt op og vi har tre forskellige lærer. Men her er det klassiske forsøg med cola og mentos. Vi lavede forsøget mange gange, og det lykkedes nogle af drengene at skyde en flaske over hegnet og ud på vejen. 






Her er vi på et markedet, mig og min værtsfar. Her sælger de alt muligt, Grønsager, frugt osv.


På det første billede, er min værtssøter Ana, Pablo og jeg på vej til mig første brasilianske fest. Festen var på den lokale natklub Santa fé. Fed aften btw.
På billede nummer to. Sidder jeg med nogle min værtssøter, Lola, og to piger fra Interact. Hvor hende der sidder nummer to til højre, er min anden værtssøter Bruna.




 Her er vi på vej ud til Daniels farm (ham på billede nummer 4, der er ved at spise). Her er det frokost der er det store måltid på dagen, så de lavede lasagne før vi to afsted.















Som i kan se på billederne var vi ude og ride. Den hvide hest i ser på billederne havde ikke noget navn så den blev opkaldt efter mig haha. Så den hvide hest hedder Cathrine og kan ikke huske hvad den brune hed.. 




Og som jeg lovede: "Brrrruno, the most beautiful guy in the world."

Det var det for nu. Jeg ved jeg sagde to indlæg i måneden. men tiden løber fra mig hernede. Jeg har kun været her i to uger men det føles som en. Alligevel har jeg det som om jeg har været her i en evighed.  :D