Nu har jeg været her i to uger, og det er sindsygt så hurtigt det går. Dagene bliver nærmest revet væk. Men jeg star lige oplægget med et billede af Lola og jeg. Lola er den franske udvekslingsstudent, som er i samme Rotary club som jeg. Billederne blev taget til mit første Rotary møde, efter min præsentation. Der forklarede jeg kort om min familie og Danmark, og viste en film om en dag i København. Det var ikke en særlig lang præsentation, da det hele skulle være på Portugisisk.
Her er der nogle billeder af nogle fra min klasse, og vores klasse lokale. Skolen her er MEGET anerledes fra den danske. Lige fra undervisningen til møbler. På billedet kan i se vores pladser. Billedet er taget fra min plads i lokalet, så jeg sidder næsten forrest. Stolene sidder sammen med bordene, det er virkelig mærkeligt at sidde ved. I Danmark har man et halvt bord for sig selv, her har du ca. 12*12 cm at gøre med. Det gør det lidt besværligt for mig, da jeg er vant til meget mere plads. Men i undervisningen fatter jeg intet. Jeg kan opfange ord som flaske, bord osv. Det værste er når læreren snakker om mig eller Danmark og jeg fatter ikke et ord... Yderst frustrerende. Men der er 3-4 stykker i min klasse der snakker engelsk. I Brasilien lærer de engelsk, men det er kun dem der tager ekstra undervisning der virkelig kan snakke det. Jeg fik forklaret hvorfor, og der er fordi man før i tiden lærte fransk i Brasilien og ikke engelsk. Så derfor er det virkelig sjældent der er en voksen der snakker engelsk. Faktisk er den eneste jeg har mødt min engelsk lærer. :D
Ellers har jeg lagt mærke til at klokken tager de meget let på. Hvis vi skal være et sted klokken 20, gør man først klar klokken 20. Så allerede nu, har jeg lært at jeg godt bare kan sætte mig ned igen når den er 19:40.
I skolen tager man også let på det. Når klokken ringer ind fra frikvarteret (hvilket ikke er en klokke, men en sirene. Jeg troede det var brandalarmen første gang), bliver man bare siddende. Så "sirenen" ringer to gange. Jeg får sådan et chok hver gang der går igang haha, også anden gang. :)
I skolen tager man også let på det. Når klokken ringer ind fra frikvarteret (hvilket ikke er en klokke, men en sirene. Jeg troede det var brandalarmen første gang), bliver man bare siddende. Så "sirenen" ringer to gange. Jeg får sådan et chok hver gang der går igang haha, også anden gang. :)
Jeg har dog en lærer, som virkelig respektere klokken. Når han lukker døren til klasselokalet, og du ikke nåede at komme ind? Så er det bare synd. Man kommer ikke ind. I dag efterlod han halvdelen af klassen ude på gangen, hvilket ikke er så godt, da de alle sammen skal op til eksamen i november...
Her er en video, af et forsøg vi lavede i kemi. Alle naturfagene er delt op og vi har tre forskellige lærer. Men her er det klassiske forsøg med cola og mentos. Vi lavede forsøget mange gange, og det lykkedes nogle af drengene at skyde en flaske over hegnet og ud på vejen.
Her er vi på et markedet, mig og min værtsfar. Her sælger de alt muligt, Grønsager, frugt osv.
På det første billede, er min værtssøter Ana, Pablo og jeg på vej til mig første brasilianske fest. Festen var på den lokale natklub Santa fé. Fed aften btw.
På billede nummer to. Sidder jeg med nogle min værtssøter, Lola, og to piger fra Interact. Hvor hende der sidder nummer to til højre, er min anden værtssøter Bruna.
På billede nummer to. Sidder jeg med nogle min værtssøter, Lola, og to piger fra Interact. Hvor hende der sidder nummer to til højre, er min anden værtssøter Bruna.
Her er vi på vej ud til Daniels farm (ham på billede nummer 4, der er ved at spise). Her er det frokost der er det store måltid på dagen, så de lavede lasagne før vi to afsted.
Som i kan se på billederne var vi ude og ride. Den hvide hest i ser på billederne havde ikke noget navn så den blev opkaldt efter mig haha. Så den hvide hest hedder Cathrine og kan ikke huske hvad den brune hed..
Og som jeg lovede: "Brrrruno, the most beautiful guy in the world."
Det var det for nu. Jeg ved jeg sagde to indlæg i måneden. men tiden løber fra mig hernede. Jeg har kun været her i to uger men det føles som en. Alligevel har jeg det som om jeg har været her i en evighed. :D


































Ingen kommentarer:
Send en kommentar